Z-health er et behandlingskoncept med neurologien- dit nervesystem - i centrum.
Din hjerne er konstrueret til at beskytte dig mod mulige farer. Altid. Derfor indsamles der uendelig mange informationer konstant fra hele kroppen for at finde ud af om alt er ok…
Hjernen modtager information fra
- Det visuelle (gennem øjnene – ca 85 % af alle informationer)
- Vestibulærsansen (balancecentret)
- Proprioreceptionen (alle input fra de andre sanser i kroppen)
Hjernen modtager alle disse informationer og bearbejder dem. Hvis nogle af disse input ikke er tydelige grundet nedsat syn, dårlig vestibulærsans eller et led, der ikke bruges som det skal, kan hjernen ikke arbejde optimalt.
Z-health fokuserer meget på bevægelse af især led hvor der sidder mange nerveender. Hvis du vil ændre noget i din krop f.eks smerte, bevægelighed eller træthed er den hurtigste måde at få aktiveret nervesystemet ved at genindlære den korrekte bevægelighed i alle led. Derudover fokuseres der meget på øjenmotorikken og øjnenes samarbejde med vestibulærsansen.
Hjernen er som en GPS i din bil, der modtager signaler fra satellitter for at virke. Forestil dig at du kører midt inde i Hamborg og skal finde dit hotel. Pludselig virker din GPS ikke som den skal. Alle vejene står ikke på og du får ikke besked på hvor du skal køre hen. Hvad gør du??? Du sætter farten ned, stivner i dine bevægelser og sidder med skuldrene oppe under ørene mens du har ondt i maven. Og får angst. Trækker vejret anstrengt
Hjernen fungerer på samme måde. Hvis den ikke får ordentlige signaler fra kroppen, bliver du langsom, mindre bevægelig i dine led, får ondt, bliver angst/deprimeret og trækker vejret dårligt.
Smerte er ALTID en oversættelse i hjernen af mange faktorer. Der findes ikke smertereceptorer i kroppen.